Om bloggen

Lige siden jeg som seksårig læste min første bog - JANE OG FISKEN - har jeg været vild med bøger. Det er gennem årene blevet til tusindvis af romaner, biografier og opslagsbøger lånt på bibioteket eller indkøbt i diverse bogklubber, på loppemarkeder eller bogudsalg.

Det er altid skønt at fordybe sig i bøgernes verden, men noget jeg nok altid har savnet er at have ligesindede at snakke med bagefter. Gode romaner giver ny inspiration, nye tanker og overvejelser, og de kan leve længe i ens bevisthed.

Ideen med min blog er derfor at åbne et forum for andre, der ligesom jeg gerne vil dele de tanker, der følger med et ophold i romanernes forunderlige verden.