tirsdag den 13. april 2021

Hvis Dublin var en kvinde ville jeg gifte mig med hende...


 

af Peter Sheridan

Denne smukke erindringsroman har jeg nu læst for - i hvert fald - tredje gang, og genkendelsens glæde er stor i hver eneste sætning!

Vi følger drengen Shero og hans store, farverige familie gennem glæde og sorg i det trange hus i tressernes Dublin. Hans karismatiske og eksentriske far, der sætter en ære i at klare sig selv, og hans retfærdighedssøgende og evigt arbejdende mor, der er det naturlige samlingspunkt i hjemmet.

Peter Sheridan formår at beskrive drengens tanker, følelser og opfattelse af samfundets sammenhænge så levende og nærværende, at man som læser sidder med ved bordet når diskussionerne går højt i det lille hus, og man mærker den rå smog i byens gader, når Shero endnu engang bliver sendt ud på ærinder for sin far.

På trods af de til tider barske omstændigheder er historien gennemgående fortalt med stor humor, og kærligheden i den fattige, katolske bydel er tydelig. Årtiets hurtige, tekniske udvikling ændrer de ydre forhold i familien, drenge bliver til unge mænd med store drømme, men kan samfundet følge med og holder drømmene?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar